Bestyrelsen

  • Martin Drange

    Martin Drange er stifter af foreningen Skolernes Dokumentarfilmfestival og har med fokus på unges samfundsengagement udviklet og ledet undervisningsforløb som MOD PÅ DOKS. Med 12 års erfaring som folkeskolelærer blandt andet inden for film- og medieundervisning har han et indgående kendskab til unge og tilpasser undervisningen, så den engagerer målgruppen.

  • Helle Svane Boutrup

    Helle Svane Boutrup er redaktionschef hos Alinea med over 20 års erfaring som editor og forlagsmedarbejder. Hun har tidligere arbejdet som gymnasielærer og redaktør på flere forlag, herunder Dansklærerforeningens Forlag og Forlag Malling Beck, og har en solid baggrund inden for undervisning, redaktion og bogudgivelser.

  • Prami Larsen

    Prami Larsen er konceptudvikler, filmpolitisk rådgiver, filminstruktør og forfatter med over 40 års erfaring i film, tv og kultur. Han har ledet Film Workshop Copenhagen og stået bag projekter som Filmtalent Denmark og konferencen Picture This_. Han arbejder fortsat med talentudvikling, konferencer, på flere bogprojekter og dokumentarfilm.

  • Trine Natasja Sindahl

    Trine Natasja Sindahl er psykolog, PhD og forsker ved Aarhus Universitet med mange års engagement i børns trivsel. Hun har været med til at etablere organisationer som Livslinien og Joannahuset og har gennem forskning og samarbejde med NGO’er udviklet praksis for børn og unge i udsatte positioner.

  • Martin Johansen

    Martin Johansen er lærer med stor erfaring i at fremme skoledemokrati og børns demokratiske dannelse. Han har skrevet speciale om børns medborgerskab og er stifter af Initiativet Demokrati i Skolen!, som arbejder for at gøre skolen til en reelt demokratisk kontekst for børn og unge.

  • Ole Norved

    Ole Norved er ungdoms- og uddannelsesvejleder i Københavns Kommune med erfaring inden for vejledning, undervisning og karriereudvikling. Han har kompetencer inden for samarbejde, netværksopbygning og problemløsning med fokus på både processer og mennesker.